Min træning er baseret på en overordnet filosofi om at krop og sjæl følges ad. Jeg har gennem årene trænet på mange forskellige måder, men jeg mener nu endelig at have fundet min vej. Jeg er, som alle andre, unik både hvad angår det fysiologiske og ikke mindst det psykologiske. Derfor må jeg nødvendigvis tilrettelægge min træning ud fra den betragtning, og det har jeg de sidste par år gjort med held.
Jeg har fået mange gode råd gennem årene, og dem har jeg selvfølgelig med i mine overvejelser når jeg planlægger min træning.
Det vigtigste er i første omgang at lytte til kroppen. Der er ingen genveje til personlig succes inden for sport. Det er hårdt og velovervejet arbejde. I årenes løb har jeg dummet mig utallige gange ved ikke at give min krop og sjæl den fornødne ro til at absorbere træningen og derigennem at få maksimalt udbytte af de mange træningstimer.
Når jeg træner prøver jeg hele tiden at fokusere på nuet. Jeg forsøger at fordrive negative og destruktive tanker med glæde og optimisme så jeg har en positiv og konstruktiv følelse i krop og sjæl. Det er ikke en tilstand der kommer let til mig, men jeg træner/øver mig dagligt i at finde "vejen". "Vejen" der kan give mig friheden til at håndtere vanskelige omstændigheder i fremtiden og måske også kan inspirere andre til at kunne gøre det.
Selve det at træne fremmer processen. Træningen i sig selv er "medicin". Jeg føler da også at jeg bliver bedre dag for dag med hensyn til at kunne skabe den rigtige indre følelse som højner mit samlede niveau. Når alt kommer til at så drejer det sig om hvordan jeg modsvarer de oplevelser som jeg møder i mit liv.
 | 
Triathlon som vigtig kraftkilde i